Sådan tjekker du virksomhedens økonomi i årsregnskabet

Afklar, om virksomheden har et offentligt årsregnskab

Du tjekker virksomhedens økonomi i årsregnskabet i syv trin: 1) find det offentlige årsregnskab via CVR, 2) læs regnskabet som tre hoveddele, 3) tjek indtjeningen i resultatopgørelsen, 4) tjek den økonomiske stilling i balancen, 5) læs noterne, 6) vurder regnskabets kvalitet og sammenhæng med virksomhedens størrelse, og 7) brug årsregnskabet som første tjek.

CVR.dk er den officielle adgangsportal til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som administreres af Erhvervsstyrelsen. Databasen indeholder oplysninger om alle registrerede virksomheder i Danmark, både aktive og ophørte, herunder CVR-nummer, adresse, branchekode, ejerforhold, ledelse og regnskaber.

Start med at finde virksomhedens CVR-nummer. Et CVR-nummer er et identifikationsnummer på otte cifre, som alle danske virksomheder registreres med, og som bruges over for myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.

Slå virksomheden op på datacvr.virk.dk ved at søge på CVR-nummer, firmanavn eller adresse. På virksomhedens stamkort finder du fanen "Regnskaber", hvor alle indberettede årsrapporter ligger som PDF uden login.

Du kan også gå direkte til regnskaber.virk.dk, hvis du blot vil hente årsregnskabet. Årsrapporter kan hentes gratis og findes typisk digitalt fra midten af 1990'erne og frem; CVR.dk giver adgang mindst 30 år tilbage.

ApS og A/S skal indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Enkeltmandsvirksomheder og I/S har ikke pligt til at indsende årsregnskab, men er underlagt bogføringspligten efter bogføringsloven.

Klasse A omfatter de mindste virksomheder under alle tre grænser og behøver fx ikke indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men skal stadig bogføre. Klasse B er ApS, A/S og iværksætterselskaber under størrelsesgrænserne og skal indberette årsrapport.

Fristen for indsendelse er for de fleste selskaber 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Har virksomheden kalenderåret som regnskabsår, betyder det senest 31. maj året efter. Forsinket indsendelse kan medføre bøder og sanktioner fra Erhvervsstyrelsen.

Et manglende offentligt regnskab er ikke i sig selv grundlag for at vurdere virksomhedens økonomi. Afklar først, om virksomheden er blandt dem, der ikke har pligt til at indsende et årsregnskab.

Kontrollér, hvilket regnskabsår dokumentet dækker. Brug ikke et ældre års resultat som et aktuelt billede af virksomhedens økonomi.

Læs regnskabet som tre hoveddele: resultatopgørelse, balance og noter

Læs i denne rækkefølge: resultatopgørelse, balance, noter. Resultatopgørelsen viser indtægter og udgifter og om året endte med overskud eller underskud.

De tre hoveddele hænger sammen: resultatopgørelsen viser årets indtægter og omkostninger, balancen aktiver og passiver ved regnskabsårets udløb, og noterne uddyber tallene.

Balancen er et øjebliksbillede af aktiver (det, virksomheden ejer) og passiver (det, den skylder) på regnskabsårets sidste dag.

Afhængigt af virksomhedsform og størrelse kan årsregnskabet også indeholde ledelsesberetning, pengestrømsopgørelse og revisors erklæring. Et årsregnskab består typisk også af ledelsespåtegning og revisionspåtegning.

Mangler en del, kan forklaringen være regnskabsklasse og selskabsform snarere end mangelfuld rapportering. Tjek de krav, der gjaldt for virksomheden, før du konkluderer.

Tjek indtjeningen i resultatopgørelsen

I resultatopgørelsen følger du vejen fra omsætning til årets resultat: indtægter øverst, derefter udgifter til fx varekøb, personale og afskrivninger, og nederst overskud eller underskud.

Bruttofortjeneste er omsætning minus vareforbrug. Resultat før skat er driftsresultat minus renteomkostninger plus renteindtægter. Årets resultat er resultat før skat minus skat.

Afskrivning fordeler et aktivs omkostning over dets levetid, så posten afspejler et værditab frem for en betaling i året.

Afkastningsgraden viser, hvor effektivt virksomheden skaber overskud af den samlede investerede kapital. Formel: Resultat før renter × 100 / Samlede aktiver.

Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der ender som driftsoverskud.

Nøgletal gør det muligt at følge udviklingen fra år til år og sammenligne virksomheder i samme branche. I analysen skal man være forsigtig med alene at kigge på nøgletallene.

Hvis en resultatlinje er svær at forstå, så find den tilsvarende forklaring i noterne. Brug forklaringen, før du vurderer, om posten siger noget om virksomhedens løbende indtjening.

Tjek den økonomiske stilling i balancen

Balancen besvarer et andet spørgsmål end resultatopgørelsen: ikke hvor meget virksomheden tjente i året, men hvad den ejer og skylder på regnskabsårets sidste dag. Balanceligningen er: Aktiver = Egenkapital + Gæld.

Aktivsiden rummer typisk anlægsaktiver som maskiner, inventar og ejendomme samt omsætningsaktiver som varelager, tilgodehavender og likvide beholdninger. Passivsiden rummer egenkapital og gæld.

Trin 4 er at læse balancen. Du ser efter forholdet mellem egenkapital og gæld, og om gælden er kort- eller langfristet.

Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af aktiverne der er finansieret med egenkapital. Formel: Egenkapital × 100 / Samlede aktiver. Egenkapitalen kan også beregnes som aktiver minus gæld.

Likviditetsgraden måler, om virksomheden kan betale sine kortfristede forpligtelser. Formel: Omsætningsaktiver × 100 / Kortfristet gæld.

Egenkapitalens forrentning (ROE) viser, hvor meget afkast ejerne får af deres investerede kapital. Formel: Årets resultat × 100 / Egenkapital.

Aktiverne står til regnskabsmæssige værdier, hvor værditab er fratrukket gennem afskrivninger over aktivets levetid. Bogførte anlægsaktiver kan derfor være lavere end den oprindelige anskaffelsessum.

Brug de bogførte værdier som regnskabstal. Læs noterne for oplysninger om værdiansættelsen, når de har betydning for din vurdering.

Læs noterne, før du drager en konklusion

Noterne er ikke tillægstekst; de forklarer tallene i resultatopgørelsen og balancen. Her finder du oplysninger om anvendt regnskabspraksis og om enkeltposter, som ikke kan læses ud af hovedtallene alene.

Noterne indeholder supplerende oplysninger til årsregnskabet, som forklarer særlige poster, usikkerheder eller specifikke regnskabsprincipper.

Læs noterne efter hovedtallene, og slå tilbage til den post, noten forklarer. Det gør det lettere at se, om et svagt resultat hænger sammen med den løbende drift eller med et enkeltstående forhold.

Brug noterne til at forklare usædvanlige forhold: hvorfor en post er steget eller faldet markant, hvordan et aktiv eller en forpligtelse er værdiansat, og hvilke forpligtelser der ikke optræder som gæld i balancen.

Det, du ikke finder i noterne, er skatteregnskabet. Det er et separat regnskab.

Vurder regnskabets kvalitet og sammenhæng med virksomhedens størrelse

Virksomhedernes regnskabskrav afhænger blandt andet af størrelse og regnskabsklasse. Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i fire klasser (A-D).

Klasse A omfatter de mindste virksomheder under alle tre grænser: nettoomsætning 9 mio. kr., balancesum 4,5 mio. kr. og 10 ansatte. De har lettere krav og behøver fx ikke indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men skal stadig bogføre.

Klasse B gælder for selskaber, der overskrider to af disse grænser to år i træk: nettoomsætning over 9 mio. kr., balancesum over 4,5 mio. kr. og over 10 ansatte i gennemsnit. Klasse B har krav til årsregnskabets indhold og opstilling og skal indsende årsrapport.

Klasse C omfatter mellemstore og store kapitalselskaber over to af tre grænser: balancesum 156 mio. kr., nettoomsætning 313 mio. kr. og 250 ansatte. Klasse D omfatter børsnoterede og statslige aktieselskaber med skærpede krav efter international rapporteringsstandard.

Afhængigt af virksomhedsform og størrelse kan årsregnskabet også indeholde en revisors erklæring. En virksomhed i regnskabsklasse B kan vælge at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 135.

Er der en erklæring i regnskabet, så læs dens betegnelse: Erhvervsstyrelsen omtaler blandt andet revision, udvidet gennemgang og review som forskellige erklæringsformer.

Vurder regnskabet ud fra de krav, der gjaldt for netop den virksomhed, i stedet for at bedømme alle regnskaber efter samme målestok.

Sådan bruger du årsregnskabet til at tjekke virksomhedens økonomi

Et årsregnskab samler oplysninger om virksomhedens økonomi for et regnskabsår. Det giver et første indblik, men tallene viser ikke alene, om alt er i orden, eller hvordan virksomheden klarer sig i dag.

Trin 7 er at bruge årsregnskabet som første tjek. Det offentlige årsregnskab er ikke skatteregnskabet, og tallene kræver ofte faglig læsning.

Kig på både bundlinjen og balancen. Det er vigtigt, om virksomheden tjener penge, men også hvad virksomheden er værd, og hvad et eventuelt overskud bruges på.

Brug branchen som kontekst. Nøgletal kan sammenlignes med virksomheder i samme branche, og brancheanalyser kan vise udviklingen i virksomhedens branche.

En revisor eller anden regnskabskyndig kan hjælpe med at læse tallene, forklare sammenhængen og vurdere regnskabets opstilling. Søg hjælp, hvis posterne eller noterne ikke giver et klart billede.

Vil du selv blive bedre til at læse regnskaber, findes kurser i regnskabsanalyse og i at opstille og analysere årsregnskaber, fx på HD-niveau og som AMU-kursus.