Kriterier for at sammenligne danske firmaer og tjenester

Hvorfor det er svært at sammenligne danske firmaer og tjenester

Prissammenligning er ofte det første, man griber, når et dansk firma eller en dansk tjeneste skal vælges. Men i en rundspørge fra DI svarer 4 ud af 5 leverandører, at prisen fylder for meget i forhold til kvaliteten i offentlige udbud.

Kun 1 pct. mener, at kvaliteten fylder for meget. 14 pct. synes, at balancen mellem pris og kvalitet er passende i dag.

Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for 1. halvår 2024 peger samme vej: Mere end hver fjerde forbruger angiver forventningen om lavere pris og muligheden for hurtigt at sammenligne priser som den primære grund til at handle online. Det er en lille stigning fra 2023.

Sammenligning bør derfor også handle om kvalitet, service, bekvemmelighed og de samlede omkostninger over tid.

En konkret kriterieliste omfatter pris, kvalitet, service, faglighed, brancheforhold, økonomisk robusthed, totalomkostninger, bekvemmelighed, it-sikkerhed og dataetik samt geografisk ophav og regeloverholdelse. Metoden er at vælge få kriterier, give dem vægt og bruge en pointskala bevidst.

Pris alene er et dårligt sammenligningsgrundlag

DI peger på, at et ensidigt fokus på indkøbsprisen gør det sværere for virksomheder at byde ind med ny teknologi, bedre service, grønnere løsninger eller langtidsholdbare produkter.

Selv når pris og kvalitet umiddelbart vægtes 50/50 i et udbud, kan prisen reelt blive næsten afgørende. Får tilbudsgiverne nogenlunde samme point for kvalitet, kan selv små prisforskelle veje op mod 100 pct. inden for tildelingskriteriet »bedste forhold mellem pris og kvalitet«.

DI henviser også til en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Danske offentlige ordregivere bruger i knap 80 pct. af tilfældene »fritekst« til at vurdere tilbud inden for samme tildelingskriterium. Kvalitet er altså svær at måle ensartet, og en ren prissammenligning giver sjældent et retvisende billede.

DI bemærker desuden, at danske EU-udbud internationalt set generelt sjældnere udelukkende bygger på tildelingskriteriet »laveste pris« end i størstedelen af EU-landene. Men Danmark halter stadig efter Belgien, Norge, Holland og Frankrig, når det gælder om at se på kvalitet eller langsigtede omkostninger frem for indkøbsprisen alene.

Metode: Opstil kriterier, vægt dem og brug en pointskala. DI advarer om, at hvis kvaliteten vurderes i fritekst, og alle tilbud får næsten samme kvalitetspoint, kan selv små prisforskelle veje op mod 100 pct. inden for »bedste forhold mellem pris og kvalitet«.

Pris vs. kvalitet i offentlige udbud – DI's undersøgelse 2024

Kvalitet, service og faglighed som kriterier

Når kvaliteten skal vurderes konkret, fremhæver DI bedre service, ny teknologi, grønnere løsninger og langtidsholdbare produkter. Det er forhold, der er svære at se i en ren prisliste, men som kan påvirke opgavens løsning, levetid og samlede værdi.

Danske Service er brancheforeningen for små og mellemstore servicevirksomheder i Danmark inden for rengøring, vinduespolering, ejendomsservice, haveservice og beslægtede servicefag.

Foreningen fremhæver medlemsfordele som overenskomstdækning, der giver »fred og arbejdsro«, ubegrænset personalejuridisk rådgivning, behandling af tvister og konflikter i det fagretlige system uden ekstra omkostninger, udbudsovervågning, garantiordningen Ren Garanti, målrettet uddannelse, stærkt netværk samt kurser og webinarer.

For en kunde eller indkøber kan den slags forhold bruges som konkrete kvalitetskriterier: Er virksomheden organiseret i en brancheforening? Har den overenskomstdækning, uddannelse, tvistbehandling og garantier?

Det siger ikke alt om kvaliteten, men giver efterprøvelige holdepunkter ud over prisen.

Brancheforeningsmedlemskab er et ja/nej-kriterium. Medlemsfordelene kan efterprøves konkret: overenskomstdækning, personalejuridisk rådgivning, tvistbehandling, udbudsovervågning, Ren Garanti, uddannelse og netværk.

Konkrete kvalitetskriterier fra Danske Service

Se på de samlede omkostninger over tid

Indkøbspris og totalomkostninger er ikke det samme.

DI forklarer, at offentlige myndigheder ved udbud kan bedømme tilbud efter forskellige tildelingskriterier – fx laveste pris, en samlet vurdering af pris og kvalitet eller en vurdering af de samlede omkostninger.

Men spørger man virksomhederne, fylder indkøbsprisen alt for meget i kontrakttildelingen.

DI peger på, at en højere indkøbspris på kort sigt kan give højere afkast på længere sigt gennem lavere totalomkostninger og en mere bæredygtig opgaveløsning.

Sammenligningen bør derfor ikke stoppe ved anskaffelsesprisen, men også omfatte drift, service, holdbarhed, teknologi og omkostninger senere i opgavens levetid.

Kriteriet »samlede omkostninger« er et af DI's tildelingskriterier. Det kan bruges som model, når anskaffelsespris, drift, service, holdbarhed og teknologi skal ses over hele levetiden.

Brancheforhold og økonomisk sundhed

Et praktisk pejlemærke er, om servicevirksomheden er organiseret i en brancheforening med relevante ordninger.

Danske Service er et eksempel på en brancheforening for små og mellemstore servicevirksomheder. Medlemsfordelene omfatter blandt andet overenskomstdækning, uddannelse, rådgivning, udbudsovervågning og garantiordningen Ren Garanti.

Det kan signalere faglighed og tryghed i opgaveløsningen.

Et andet pejlemærke er virksomhedens økonomiske robusthed.

Regnskaber kan derfor være et nyttigt supplement, når man skal vurdere, om en leverandør står økonomisk stærkt nok til at løse opgaven over tid.

DI's regnskabsværktøj sammenligner nøgletal med konkurrenter. Det bygger på offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder, bearbejdet med data fra Lasso X, og er gratis for medlemmer af Dansk Industri.

Kundeadfærd og bekvemmelighed på nettet

Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for 1. halvår 2024 viser, at mere end hver fjerde forbruger handler online, fordi de forventer en lavere pris og hurtigt kan sammenligne priser.

Analysen viser dog også, at bekvemmelighed – hurtig levering, muligheden for at handle, når man har tid, levering til døren og udvalg – fortsat er de absolut væsentligste årsager til, at kunder handler online.

Samtidig kan det øgede prisfokus presse butikkernes bundlinje og give udenlandske netbutikker en fordel – særligt de store, der kan holde omkostningerne nede.

Dansk Erhvervs analyse viser, at 28 pct. af forbrugerne handlede på udenlandske netbutikker i 1. halvår 2024, fordi »det var billigere«. I samme periode i 2023 var andelen 20 pct., og i 2022 var den 16 pct.

I analysen udtaler Niels Ralund, at det er bekymrende, at flere forbrugere vurderer, at de kan få varen billigere i udlandet.

Han tilføjer, at det er svært at konkurrere på pris med udenlandske giganter – især dem, der ikke skal overholde samme regler som danske og europæiske virksomheder.

Niels Ralund peger også på, at Temu er stormet frem som følge af uhyre lave priser.

For netbutikker er bekvemmelighed et selvstændigt kriterium: hurtig levering, udvalg, levering til døren og muligheden for at handle, når man har tid. Geografisk ophav og regeloverholdelse kan også tælle, fordi Niels Ralund peger på, at det er svært at konkurrere på pris med udenlandske giganter, især dem der ikke skal overholde samme regler som danske og europæiske virksomheder.

Forbrugeradfærd på nettet – Dansk Erhverv 1. halvår 2024

Sådan vægter du kriterierne efter din situation

Der findes ikke én sammenligningsmodel, der passer til alle køb. Vælg kriterier efter opgavens karakter.

DI peger på, at et ensidigt fokus på laveste pris kan stå i vejen for bedre service, ny teknologi, grønnere løsninger og langtidsholdbare produkter.

DI peger også på, at en højere indkøbspris på længere sigt kan give lavere totalomkostninger og en mere bæredygtig opgaveløsning.

Kvalitet og totalomkostninger bør derfor veje tungt, hvor det giver mening for den konkrete opgave.

I andre sammenhænge kan pris og bekvemmelighed være afgørende. Dansk Erhvervs analyse viser, at hurtig levering, udvalg og muligheden for at handle, når man har tid, er væsentlige grunde til at handle online, mens prisen også fylder mere.

En pragmatisk tilgang er at opstille få, klare kriterier – fx pris, kvalitet, service, faglighed, brancheforhold, økonomisk robusthed, totalomkostninger og bekvemmelighed – og vægte dem efter, hvad der er vigtigst i den konkrete situation.

Lad ikke ét enkelt kriterium dominere, medmindre opgaven klart kræver det.

Kriterieliste: 1) pris, 2) kvalitet, 3) service, 4) faglighed, 5) brancheforhold, 6) økonomisk robusthed, 7) totalomkostninger, 8) bekvemmelighed, 9) it-sikkerhed og dataetik, 10) geografisk ophav og regeloverholdelse. Det er de kriterier, du kan vælge imellem.

Metode: Vælg de kriterier, der er vigtigst for opgaven. Giv hvert kriterium en vægt, og brug en pointskala. DI viser, at 50/50 vægtning ikke er nok, hvis kvalitetspointene ikke spredes; så kan prisen veje op mod 100 pct.

For tjenester: Tjek overenskomstdækning, uddannelse, tvistbehandling, udbudsovervågning og Ren Garanti. For varer på nettet: Tjek pris, hurtig levering, udvalg, levering til døren og muligheden for at handle, når man har tid.

It-sikkerhed og dataetik: D-mærket har 8 overordnede kriterier og et gratis selvevalueringsværktøj. Kriterie 1–5 gælder alle virksomheder; kriterie 6–8 afhænger af aktiviteter.

Økonomisk robusthed: DI's regnskabsværktøj kan sammenligne nøgletal med konkurrenter. Det bygger på offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder, bearbejdet med data fra Lasso X.

Brancheforhold: Danske Service er et eksempel på en brancheforening for små og mellemstore servicevirksomheder. Medlemsfordelene omfatter overenskomstdækning, uddannelse, rådgivning, udbudsovervågning og Ren Garanti.

Kriterier til sammenligning af danske firmaer og tjenester

Sådan vurderes en leverandør med kriterier og pointskala