Sådan vurderer redaktionen kilder og dokumentation

Kildens troværdighed er et redaktionelt skøn

Redaktionen på virksomhedsanmeldelser.com vurderer kilder og dokumentation efter faste kriterier. Det gælder både test- og anmeldelsesarbejdet. Målet er at binde påstande til det materiale, redaktionen faktisk har.

Journalistik skal være kritisk, fordomsfri og fair. Det er mindstekravet i Berlingske Medias etiske regler, som redaktionelle medarbejdere, freelancere og vikarer skal følge. Koncernen følger også Reglerne for god presseskik i Medieansvarsloven. Journalistens egne holdninger må ikke påvirke, hvordan en sag udfoldes eller fremlægges.

Journalister skal møde kilder kritisk. Kilders motiver og egeninteresser indgår hele tiden. Før en kilde bruges, afklarer redaktionen, hvad kilden har at vinde eller tabe, om oplysningen kan bekræftes via dokumenter eller uafhængige kilder, og om kilden har førstehåndskendskab.

Fire kriterier bærer vurderingen: troværdighed, objektivitet, præcision og relevans. Troværdighed handler om, hvem der udtaler sig, og hvilken kildetype der er tale om. Objektivitet handler om hensigten med oplysningen og om interessekonflikter. Relevans handler om, hvorvidt kilden dækker det emne, vurderingen gælder.

Præcision betyder, at kilden er opdateret, omfattende, detaljeret og præcis. Redaktionen undersøger, hvornår oplysningen er publiceret eller revideret, og om argumentationen er saglig, konsistent, detaljeret og nøjagtig. Kan oplysningen bekræftes i andre kilder, står den stærkere.

Kildetyper kan være artikler, lovgivning, statistik og opslagsværker. Primære kilder rummer ny information, som ikke har været offentliggjort før. Sekundære kilder henviser til de primære og skaber overblik. Vurderingen skal vise, hvilken af de to typer der bærer påstanden.

Reglerne dækker også metoden. Artikler må som udgangspunkt ikke frembringes under cover; alle journalister arbejder under fuld og åben identitet. Undtagelsen er særlige forhold, hvor en sag med væsentlig offentlig interesse ikke kan tilvejebringes på anden vis.

Undtagelsen skal altid godkendes af chefredaktionen. Journalisten må ikke være agent provocateur ved at forlede kilder til handlinger, de ellers ikke ville have udført, eller ved at tilskynde til ulovligheder.

Kildetyper og deres troværdighed i journalistik

Process for vurdering af kilder og dokumentation

Dokumentation bag vinkling, rubrik og påstande

På virksomhedsanmeldelser.com skal vinkling, rubrik og påstande dækkes af research og dokumentation. Artikler må ikke strammes op for at blive mere interessante eller slagkraftige. Rubrik og indledning bindes til det materiale, redaktionen faktisk har – ikke til den skarpeste formulering.

Dokumentationskravet betyder ikke, at alt skal offentliggøres. I en klagesag fra 2022 fastslog DR's lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, at DR har redaktionel ret til at vælge vinkel og kilder. DR skal generelt afprøve kilders troværdighed, men er ikke forpligtet til at fremlægge al dokumentation – for eksempel om en case.

Et dokument vejer først, når dets præcision er afklaret. Det skal fremgå, hvornår oplysningen er publiceret eller revideret, og om argumentationen er saglig, konsistent, detaljeret og nøjagtig. Kan oplysningen bekræftes i andre kilder, står den stærkere.

For at stå på mål for en vinkling bør redaktionen kunne pege på de konkrete oplysninger, der bærer påstanden i rubrik og indledning: undersøgelsesdata, dokumenter, egne kilder eller andet researchmateriale. Det skal også fremgå, hvem på redaktionen der har gennemgået materialet. Samme dokumentation skal kunne fremdrages, hvis en læser eller kilde klager over, at en påstand ikke holder.

Når historien indeholder konflikt: flere kilder og tydelig status

På virksomhedsanmeldelser.com må artikler med konflikter eller interessemodsætninger som udgangspunkt ikke bygge på én kilde. Den ene parts fremstilling skal holdes op mod modparten eller mod anden uafhængig dokumentation, før historien publiceres.

Undtagelsen er online nyhedsopdateringer. Her skal rubrikken afspejle historiens karakter og tydeligt vise, hvem der står bag budskabet.

Artiklen skal oplyse, at redaktionen arbejder på at få modpartens kommentar. Lykkes det ikke, skal det anføres, at en kommentar fra modparten ikke har kunnet fås. Læseren skal kunne se forskel på en bekræftet oplysning og en endnu ubesvaret henvendelse – også i test- og anmeldelsesarbejdet.

Case-kilder: personlige oplevelser som dokumentation

På virksomhedsanmeldelser.com bærer en case først som dokumentation, når casens oplevelse svarer til den dokumentation, der findes på området. Casen holdes derfor op mod undersøgelser og data for samme emne.

En klagesag fra 2022 viser, hvordan en redaktion kan afprøve og forsvare brugen af en case. En artikel på dr.dk beskrev en kvindes oplevelser med en hård debattone på sociale medier. Artiklen omtalte samtidig en ny undersøgelse fra Trygfonden: opslag med emnet indvandring fører til flest negative kommentarer på Facebook.

En læser klagede over brugen af kvinden som case og mente ikke, at DR havde dokumenteret, at kvinden faktisk havde været ud for de angreb, hun fortalte om. DR's lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, afviste kritikken.

Han henviste til, at vinklen – en kvinde med indvandrerbaggrund, der især i debatter om indvandring og udlændinge har følt sig chikaneret – svarer til den dokumentation, Trygfonden fremlægger. DR's journalister havde set de kommentarer på Facebook, som kilden henviste til, men valgte ikke at gengive dem ordret i artiklen. En enkelt kommentar var dog gengivet som typisk for, hvad kvinden havde modtaget.

Kildebruget fik heller ikke kritik. Lytternes og seernes redaktør bemærkede, at artiklen indeholdt to ekspertkilder, og at begge var relevante. Vurderingen var, at artiklen ikke fremstod skæv eller partisk til fordel for en særlig dagsorden.

Fortrolige kilder og kildebeskyttelse

På virksomhedsanmeldelser.com gælder samme grundprincip for fortrolige kilder: Henvendelser tages seriøst, kilden beskyttes, og identiteten deles ikke med andre.

DR's tipkanal, TIP DR, bygger på fortrolighed. Redaktionen lover at tage henvendelsen seriøst, beskytte kilden, ikke dele kildens identitet med andre og svare så hurtigt som muligt. Mange af de vigtigste journalistiske historier starter med et fortroligt tip – for eksempel om myndighedssvigt, magtmisbrug eller systematiske ulovligheder.

Til følsomme oplysninger henviser DR til flere kanaler. Den letteste sikre kontakt er appen Signal, hvor man kan sende krypterede beskeder eller ringe, uden at andre kan følge med. Signal er knyttet til mobilnummeret, så redaktionen vil i udgangspunktet kende kildens identitet.

Vil man også være anonym over for redaktionen, kan man bruge ProtonMail. Her er det gratis at oprette en anonym konto, og korrespondancen til journalisternes ProtonMail-adresse bliver automatisk krypteret. Den undersøgende redaktion kan kontaktes på [email protected].

Man kan også sende et traditionelt brev eller en pakke uden afsender til DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Att. Den undersøgende redaktion. Posten åbnes kun af DR's undersøgende redaktion.

Kilden kan selv gøre konkrete ting for at undgå at blive identificeret. DR anbefaler at vælge en enhed, som andre ikke kan få adgang til. Deler man oplysninger om sit job eller sin arbejdsplads, skal man ikke bruge arbejdstelefonen eller arbejdscomputeren.

Signal og ProtonMail beskytter indholdet af kommunikationen, men via IP-adressen kan det stadig være muligt at finde ud af, at tjenesterne er blevet benyttet. Skal man dele fortrolige dokumenter eller store mængder data helt anonymt, kan man i stedet bruge Tor og SecureDrop.

Kanalvalget afhænger af ærindet. Tip til konkrete historier går til den undersøgende redaktion, mens pressemeddelelser og generelle historieidéer skal sendes til [email protected]. Alle redaktionens journalister kan kontaktes både pr. mail og telefon. Ved man ikke, hvem man skal kontakte, kan man henvende sig samlet til redaktionen.

Brug af fortrolige kilder: Fordele og udfordringer

Åbenhed om redaktionens vurderinger

På virksomhedsanmeldelser.com skal der på alle platforme tydeligt vejledes om, hvordan man klager over indhold og handlemåde. Medierne skal anerkende den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred.

Medierne skal på alle platforme tydeligt vejlede om, hvordan man klager over deres indhold og handlemåde. Det fremgår af retningslinjerne for god presseskik, som Danske Medier vedtog den 15. november 2023, og Dansk Journalistforbund vedtog den 30. oktober 2023.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra DR, TV 2, Dansk Journalistforbund og Danske Medier har udarbejdet retningslinjerne. Pressenævnet fastlægger og videreudvikler god presseskik og vil henvise til de nye retningslinjer i sine afgørelser for offentliggørelser mv. fra 1. januar 2024.

Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser, kommentarer og lignende på alle platforme. Ud over traditionelt frembragt redaktionelt stof dækker de også redaktionelle elementer, der helt eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens.

Medierne skal anerkende den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse – både ved research og offentliggørelse. God presseskik indebærer også, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.

Det er et brud på god presseskik, hvis en journalist pålægges opgaver, der strider mod de presseetiske retningslinjer, vedkommendes samvittighed eller overbevisning. For DR's vedkommende kan man klage over journalistikken via dr.dk/kontakt.