Hvilke oplysninger ligger i CVR om et dansk firma?

CVR-nummeret og de hårde stamdata

CVR-nummeret er et unikt 8-cifret identifikationsnummer, som Erhvervsstyrelsen tildeler en virksomhed ved registrering i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det identificerer den enkelte virksomhed i Danmark eller Grønland og er virksomhedens pendant til et CPR-nummer; forskellen er, at CVR-nummeret har 8 cifre, mens CPR-nummeret har 10.

Et opslag på nummeret giver først stamdata: juridisk navn og adresse, selskabsform, stiftelsesdato, branchekode, navne på direktører og bestyrelsesmedlemmer samt indberettede årsrapporter. Registret indeholder desuden navn, CVR-nummer og P-nummer på alle danske virksomheder, så opslaget kan bekræfte, at firmaet er registreret, og under hvilket navn.

Anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og enkeltmandsvirksomheder med forventet omsætning over 50.000 kr. årligt skal have et CVR-nummer. For en personligt ejet virksomhed er nummeret gratis; for et selskab – fx et ApS – koster det et gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670 kr. Oprettelse, ændringer og ophør registreres via Virk.

Nummeret skal fremgå af fakturaer og kreditnotaer – det er et lovkrav og en forudsætning for, at kunden kan få momsfradrag – og det skal oplyses på virksomhedens hjemmeside. Et CVR-opslag giver derfor også det nummer, du selv skal bruge, når du fakturerer eller validerer en modpart.

Vigtige CVR-oplysninger og deres betydning

Hvad firmaet laver – branche, bibranche og selskabsform

Branchefeltet i CVR viser, hvilken aktivitet virksomheden er registreret under; har firmaet flere aktiviteter, kan der også være angivet en bibranche. Brancherne er kodet i DB07, hvor du kan søge på både branchenavne og branchekoder. Registret rummer betegnelser som »Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter«, »Grafisk design og visuel kommunikation« og »Andre organisationers og foreningers aktiviteter i.a.n.«. Branchekoden er det felt, der hurtigst giver et billede af, hvad firmaet reelt lever af, og det, du kan filtrere efter, når du vil have en liste frem for et enkelt opslag.

Selskabsformen står i samme opslag og siger noget om, hvor meget der er registreret om firmaet. I registret optræder betegnelser som »Frivillig forening« og »Personligt ejet Mindre Virksomhed« side om side med ApS og A/S. Forskellen har praktisk betydning: Regnskabstal og stamoplysninger findes for alle ApS- og A/S-selskaber, og regnskabsdata findes generelt for virksomheder, der leverer årsregnskab til CVR – virksomheder, der ikke indberetter årsregnskab, optræder ikke med de samme regnskabsoplysninger. Skal du vurdere en modpart økonomisk, er selskabsformen derfor et af de første felter at læse.

Branche og bibranche siger ikke, hvor stor en del af omsætningen de enkelte aktiviteter står for. Brug dem som indikator for aktivitet og som filter i søgningen, og suppler med regnskabets oplysninger, hvis du skal længere ned i, hvad firmaet faktisk tjener pengene på.

Selskabsformer i CVR – forskelle i data og regnskab

Personerne bag: ledelse, ejere og øvrige roller

Ifølge den danske lovgivning skal navne- og adresseoplysninger på stiftere, ledelsesmedlemmer og/eller fuldt ansvarlige deltagere registreres. Et CVR-opslag viser derfor navn, adresse og titel på de personer, der er registreret i virksomheden – som regel udelukkende højtstående personer som stiftere eller kapitalejere – samt navne på direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Rollerne kan hentes samlet: Proff samler regnskabstal, officielle roller, aktionærer og adresser, og Navne & Numre Erhverv (tilgængeligt bl.a. via Københavns Biblioteker) viser personnetværk på alle bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Den type database rummer over 800.000 virksomheder og beslutningstagere samt informationer om 250.000 beslutningstagere, hvoraf ca. 10.000 har opdaterede personbiografier.

Der kan være huller. Har en privatborger adressebeskyttelse, er det ikke en selvfølge, at beskyttelsen følger med i CVR-registret, og Erhvervsstyrelsen kan i enkelte tilfælde godkende, at oplysninger udelades, hvis der er en god grund. Reglerne om registret findes i CVR-loven. Vil du selv have adressebeskyttelse i CVR, skal du henvende dig til Erhvervsstyrelsen – og når du bruger opslaget til at kortlægge personer, må du regne med, at registreringen ikke altid er komplet.

Regnskaber, nøgletal og økonomisk historik

CVR giver adgang til de årsrapporter, virksomhederne indberetter, og de kan hentes som PDF flere år tilbage. Navne & Numre Erhverv oplyser, at databasen indeholder virksomheders komplette årsregnskaber 5 år bagud samt regnskabstal og stamoplysninger på alle ApS- og A/S-selskaber.

Nøgletal og aktionæroplysninger hænger sammen med regnskaberne: Proff viser nøgletal, regnskaber, officielle roller, aktionærer og adresser for alle virksomheder, som leverer årsregnskaber til CVR-registret. Begrænsningen ligger her – virksomheder, der ikke indberetter årsregnskab, optræder ikke med regnskabstal i samme omfang, uanset hvor komplette stamdataene i øvrigt er.

Du kan følge et selskabs økonomiske udvikling ved at lægge flere års årsrapporter ved siden af hinanden og se ejerforholdene, når du har brug for at vide, hvem der står bag. Skal du sammenligne på tværs af virksomheder, er det regnskabstallene – ikke branchekoden – der bærer analysen.

Tidslinjen: ændringer i navn, adresse og ansatte

Historikfunktionen viser alle ændringer i virksomhedsnavn, antal ansatte, adresse m.m., og virksomhedssiden kan vise udviklingen i antal ansatte over tid. Det gør det muligt at se, om et firma er vokset eller skrumpet, hvor længe det nuværende navn har været gældende, og hvor ofte adressen er skiftet.

Fordi oplysningerne opdateres gennem de løbende registreringer i Virk, viser et opslag i udgangspunktet kun den aktuelle status. Skal opslaget bruges til leverandørvalidering eller kreditvurdering, er det historikken og ikke statusfeltet, der viser, om adresse og ledelse har været stabile, eller om der er sket gentagne ændringer inden for kort tid.

Historik over virksomhedens ændringer

Kontaktoplysninger, adresse og geografi

Adressen er den registrerede forretningsadresse og hører sammen med navn og CVR-nummer til de oplysninger, der findes for alle danske virksomheder i registret. Ud over CVR-nummeret kan en virksomhed have et eller flere P-numre, som knytter sig til den enkelte fysiske enhed i registret.

Lokationen kan bruges aktivt: eStatistik viser virksomhedens adresse på et kort med street view, og eSegmentering kan lave lister over alle aktive virksomheder inden for brugervalgte brancher og kommuner, inklusive kontaktinformation og information om størrelse, alder og virksomhedsform. Den kombination gør det muligt at bygge en geografisk afgrænset liste frem for at slå op én virksomhed ad gangen.

Telefonnumre optræder i registret som officielt registrerede numre og er typisk virksomhedens hovednummer snarere end den enkelte medarbejders direkte linje. Dataleverandører skelner da også mellem registrerede CVR-numre og berigede direktenumre og anbefaler det ene eller det andet alt efter, om du vil i kontakt med hovedindgangen eller med en bestemt person.

Offentlig adgang – og hvad oplysningerne kan bruges til

CVR-registret er offentligt tilgængeligt. Du kan lave enkeltopslag, filtrerede søgninger og hente en lang række virksomhedsdokumenter og -udskrifter, og du kan trække data direkte ud af registret som udtræk. Reglerne om registret findes i CVR-loven.

Brugen er bred: Navne & Numre Erhverv beskriver selv, at virksomhedsinformation i høj kvalitet kan anvendes til salg, marketing, økonomi, ledelse, indkøb og rekruttering – dog ikke til eksportdata – og værktøjer som eSegmentering bygger lister over aktive virksomheder med kontaktinformation til segmentering. På salgssiden bruges CVR-data til prospektlister, eksport til CSV eller CRM og ringelister til telemarketing, hvor GDPR-overvejelser er en fast del af opskriften.

Til validering og administration er CVR-nummeret den nøgle, systemerne slår op på: Når OCR-teknologi aflæser en faktura, kan leverandørens CVR-nummer slås op i leverandørregisteret, hvorefter korrekt juridisk navn og stamdata udfyldes automatisk. Nummeret bruges også i Nemhandel og e-fakturering som modtagerens unikke adresse (eller via et tilknyttet EAN-nummer), og Skattestyrelsens momsindberetninger suppleres med oplysninger fra CVR i den officielle statistik.

Når du skal vurdere en modpart, kan du følge denne rækkefølge. Slå op på CVR-nummer eller firmanavn, og bekræft juridisk navn og adresse. Læs selskabsform og branche, tjek de registrerede roller og personer, hent de seneste årsrapporter, og se til sidst historikken for navn, adresse og antal ansatte. Mangler der regnskabstal, er forklaringen ofte virksomhedsformen snarere end en fejl i opslaget.

Top 5 kilder til detaljeret CVR-information