Hvilke branchegodkendelser kan et dansk firma have?

Eksempler på branchegodkendelser fordelt på brancher og myndigheder

Et dansk firma kan for eksempel have miljøgodkendelse, afledningstilladelse, fødevaregodkendelse og alkoholbevilling. Hertil kommer certificeringsordninger som ISO/IEC 22000 og FSSC 22000. Hvilke godkendelser og tilladelser, der er relevante, afhænger af branche og aktivitet.

Miljøgodkendelse er ikke én ordning, men flere spor efter virksomhedens aktivitet. Virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2 er kapitel 5-virksomheder – også kaldet listevirksomheder – og skal have en miljøgodkendelse.

I sager om miljøgodkendelse er det enten kommunen eller Miljøstyrelsen, der er godkendelsesmyndighed. Kommunerne er godkendelsesmyndighed for langt de fleste virksomheder.

Fødevaregodkendelse gives af Fødevarestyrelsen; alkoholbevilling gives efter restaurationsloven. Standardvilkår er ikke en godkendelse, men vilkår i miljøgodkendelsen for 22 brancher og aktiviteter: 2 på bilag 1 og 20 på bilag 2.

Byg Garanti er en garantiordning knyttet til DI Byggeri, ikke en myndighedsgodkendelse. DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder, og medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i Danmark.

Miljøgodkendelse for listevirksomheder

En virksomhed, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2, er en godkendelsespligtig listevirksomhed, også kaldet kapitel 5-virksomhed. Den må ikke etableres, før der er meddelt en miljøgodkendelse.

Miljøgodkendelse er den branchegodkendelse, et dansk firma skal have, når det er listevirksomhed. Den gælder både bilag 1- og bilag 2-virksomheder. Godkendelsesmyndigheden er enten kommunen eller Miljøstyrelsen.

For virksomheder på bilag 1 følger kravet om godkendelse før etablering – eller ved ændrede forhold, der medfører forøget forurening – af IE-direktivet (IED). Direktivet udpeger de brancher og tærskelværdier, der udløser godkendelsespligten. Virksomheder på bilag 2 kræver miljøgodkendelse efter nationale regler.

Et tillæg søges, når produktionen, indretningen eller produktionsarealet ændres. En eventuel afledningstilladelse og miljøgodkendelsen gennemgås ved tilsyn.

For en del virksomhedstyper gælder standardvilkår, som skal sikre en forenklet miljøgodkendelse. Standardvilkår er ikke en selvstændig godkendelse.

Københavns Kommune tilbyder et indledende møde før ansøgning, hvor kommunen orienterer om relevant lovgivning og svarer på konkrete spørgsmål om renere teknologi og forureningsbegrænsning. Mødet anbefales tidligt i planlægningsforløbet.

Bilag 1 og bilag 2: To spor i miljøgodkendelsen

Bilag 1 omfatter virksomheder med et mere betydeligt forureningspotentiale; de kaldes IED-virksomheder. I Danmark er der ca. 570 bilag 1-virksomheder.

Bilag 1-virksomheder skal opfylde alle IED-krav: EU's BAT-konklusioner er bindende, og de skal udarbejde en basistilstandsrapport, hvis de bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, der kan forurene jord eller grundvand. Kravene gælder for de brancher og tærskelværdier, IE-direktivet udpeger.

Bilag 2 lister virksomheder, der kræver miljøgodkendelse efter nationale regler. Deres forureningspotentiale og kompleksitet er ikke som bilag 1-virksomhedernes. De er omfattet af et forenklet godkendelsessystem med reducerede oplysningskrav.

Opdelingen mellem bilag 1 og bilag 2 er den brancheopdeling, der afgør, hvilket godkendelsesspor en listevirksomhed følger. Bilag 1 er IED-sporet; bilag 2 er det nationale spor.

Den ansvarlige myndighed er den samme i begge spor: kommunen eller Miljøstyrelsen.

Bilag 1 vs. Bilag 2: Forskel i miljøgodkendelse

Statistiske data om listevirksomheder i Danmark

Standardvilkår for 22 brancher og aktiviteter

Standardvilkår dækker 22 brancher og aktiviteter: 2 på bilag 1 og 20 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Vilkårene skal skabe forudsigelighed, ensartede krav og effektiv sagsbehandling.

Miljøstyrelsen har udarbejdet dem sammen med de respektive brancher og kommuner.

Standardvilkår er ikke en selvstændig godkendelse, men vilkår i miljøgodkendelsen for 22 brancher og aktiviteter. De gælder for 2 brancher og aktiviteter på bilag 1 og 20 på bilag 2.

Standardvilkårene handler om virksomhedens indretning og drift, emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt vilkår om egenkontrol mv. De præcise vilkår og de oplysninger, en ansøgning kræver for den enkelte branche, står i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Godkendelsesmyndigheden for den miljøgodkendelse, vilkårene indgår i, er kommunen eller Miljøstyrelsen.

Har virksomheden standardvilkår, viser ansøgningen i Byg og Miljø en række forslag til vilkår, så virksomheden hurtigt får et foreløbigt overblik over, hvilke vilkår den skal leve op til. Det sker, når listepunktet er valgt.

Brancher med standardvilkår i miljøgodkendelse

Ansøgning via Byg og Miljø: Miljøgodkendelse og sagsbehandling

Siden 1. januar 2016 skal alle ansøgninger om miljøgodkendelse fra virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2 indsendes via Byg og Miljø. Ansøgningen sendes automatisk videre til den miljømyndighed, der behandler sagen.

Kun helt undtagelsesvist kan ansøgningen indgives på anden måde end via den digitale indgang.

Byg og Miljø er den digitale indgang for miljøgodkendelse. Det gælder ansøgninger om miljøgodkendelse og ændringer til eksisterende miljøgodkendelse.

Når listepunktet er valgt i Byg og Miljø, vises de oplysninger, miljømyndigheden skal bruge. Efter indgivelsen kan virksomheden følge sagens status i Byg og Miljø.

Kommunen behandler langt de fleste sager; Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed i de øvrige.

Københavns Kommune hjælper med ansøgning, ændringer og spørgsmål om tilsyn og brugerbetaling. Kommunen tilbyder et indledende møde før ansøgning.

Ansøgning om miljøgodkendelse via Byg og Miljø

Efter miljøgodkendelsen: Ændringer, tillæg og tilsyn

Virksomheder skal søge om ændring af den eksisterende miljøgodkendelse ved ændringer i produktion, indretning eller produktionsareal. Et tillæg er den ændrede godkendelse, ikke en særskilt branchetilladelse.

Miljøtilsyn er ikke en godkendelse, men et tilsyn for virksomheder omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse. Er virksomheden omfattet, fører kommunen miljøtilsyn.

Tilsynet laver en miljørisikovurdering af virksomhedens systematik og overholdelse af miljøreglerne. Det ser også på placeringen i forhold til forureningsfølsomme områder som grundvand og boliger.

Tilsynet gennemgår virksomhedens seneste miljøtilsyn samt eventuel afledningstilladelse og miljøgodkendelse. Virksomheden viser tilsynsførende rundt, og der er fokus på lagring og håndtering af olie, kemi og affald.

Tilsynstidspunktet aftales eller meldes, og virksomheden kan flytte det. Tilsynet kan også tage en mere generel snak om renere teknologi i virksomhedens branche.

Tilsynet er brugerbetalt. I Københavns Kommune vedtager Borgerrepræsentationen gebyret, som reguleres årligt; taksten for 2026 er beregnet til 428,63 kr. pr. påbegyndt ½ time. Brugerbetalingen dækker både miljøtilsyn og sagsbehandling af godkendelser.

Brugerbetalingen opkræves hvert år i november. Kommunen sender regninger for tilsyn og arbejde udført fra 1. november det foregående år til 31. oktober i det indeværende år.

Et tillæg til en miljøgodkendelse følger samme godkendelsesmyndighed som miljøgodkendelsen: kommunen eller Miljøstyrelsen. Kommunerne er godkendelsesmyndighed for langt de fleste virksomheder; Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed i de øvrige sager.

Andre brancheordninger og driftskrav

Fødevarevirksomheder skal sikre tilstrækkelig effektiv rengøring og desinfektion af lokaler, inventar, udstyr og arbejdsredskaber; det er et løbende driftskrav.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning stiller krav om, at arbejdspladsen holdes ren og ryddelig, og at rengøring udføres, så støv, snavs og uhygiejniske forhold begrænses. Gulve, gangarealer og flugtveje skal holdes fri og sikre at færdes på.

Byg Garanti er en garantiordning knyttet til DI Byggeri, ikke en myndighedsgodkendelse. Ordningen dækker fejl og mangler op til 150.000 kr. inkl. moms, synlige fejl og mangler i 3 år og skjulte fejl og mangler i 10 år.

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder i hele byggeriets værdikæde, og medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i Danmark. DI Byggeri er ikke en myndighed.

Certificeringsordninger for fødevarer: DANAK akkrediterer til certificering efter ISO/IEC 9001, ISO/IEC 22000, FSSC 22000, IFS og GRMS. Fødevarestyrelsen kan udføre færre besøg, hvis virksomheden har et kvalitetssystem, der er certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan.

Alkoholbevilling kræves efter restaurationsloven for servering af stærke drikke, det vil sige drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover. Selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover; direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke være umyndige eller straffet for forhold, der indebærer risiko for misbrug af erhvervet.

Fødevaregodkendelse: Virksomheder, der håndterer fødevarer, skal registreres eller autoriseres hos Fødevarestyrelsen inden opstart. Registrering gælder blandt andet restauranter, cafeer, foodtrucks, kantiner og butikker. Grundgebyret for registrering og autorisation er 850 kr. (2025-priser). Autorisation kræves for engrosvirksomheder med animalske produkter som slagterier, mejerier og fiskeindustri.

Fødevarevirksomheder skal have et egenkontrolprogram baseret på HACCP-principperne.

Fødevaregodkendelse: Fordele og ulemper ved certificering

Krav til rengøring og hygiejne i fødevarevirksomheder