Sådan undersøger du et dansk firma før du køber

Start med et CVR-opslag

Find virksomhedens CVR-nummer. Det er et unikt registreringsnummer for danske virksomheder, består af 8 tal og tildeles af Erhvervsstyrelsen.

Slå virksomheden op på CVR.dk. Portalen er den officielle adgangsportal til Det Centrale Virksomhedsregister, der administreres af Erhvervsstyrelsen. Du kan søge på CVR-nummer, selskabsnavn eller person.

I CVR-registret finder du selskabsnavn og eventuelle binavne, CVR-nummer, adresse, selskabskapital, momsregistrering, regnskabsår, branchekode, direktører, bestyrelsesmedlemmer, stiftere, ejerforhold og årsregnskaber for kapitalselskaber. Der findes også en registreringshistorik.

Bekræft med de grundlæggende oplysninger, at du har med den rigtige juridiske enhed at gøre, før du undersøger dybere.

Læs årsrapporten fra ende til anden

Et årsregnskab, også kaldet en årsrapport, opsummerer virksomhedens finansielle aktiviteter over et regnskabsår. Det giver et detaljeret billede af indtægter, udgifter, aktiver og passiver.

Et typisk årsregnskab indeholder ledelsespåtegning, revisionspåtegning hvis regnskabet er revideret, anvendt regnskabspraksis, ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance og noter.

Start med ledelsesberetningen for at få en overordnet forståelse af virksomhedens præstationer og strategiske retning. Vær særligt opmærksom på omtale af risici, markedsudviklinger og andre faktorer, der kan påvirke virksomhedens fremtid.

I resultatopgørelsen finder du blandt andet nettoomsætning, bruttofortjeneste, driftsresultat (EBIT) og årets resultat. Balancen viser virksomhedens aktiver og passiver på en bestemt dato. Noterne uddyber og forklarer de enkelte poster, så brug dem aktivt.

På CVR.dk kan du få adgang til årsrapporter mindst 30 år tilbage; før 2001 hed det årsregnskaber. De digitalt tilgængelige årsrapporter, typisk fra midten af 1990'erne og frem, kan downloades gratis. Læs derfor flere årgange, ikke kun den seneste.

Regnskabsanalysen: fra tal til mening

Brug bruttofortjeneste, driftsresultat (EBIT) og årets resultat til at vurdere virksomhedens rentabilitet og omkostningsstruktur. Nettoomsætning er den samlede indtjening fra salg af varer eller tjenester efter fradrag af rabatter og moms.

Bruttofortjeneste er nettoomsætning minus direkte- og andre eksterne omkostninger. Driftsresultat (EBIT) er bruttofortjeneste minus personaleomkostninger og afskrivninger. Årets resultat er det endelige overskud eller underskud efter alle indtægter og udgifter, inklusive skat og finansielle poster.

Nøgletal fremkommer på baggrund af tal fra regnskabets resultatopgørelse og balance. Derfor er det afgørende, at bogføringen er ajourført, når du vurderer tallene.

Sammenlign virksomhedens nøgletal med andre virksomheder i samme branche. På den måde kan du se, om virksomheden klarer sig bedre eller dårligere end sammenlignelige virksomheder.

Følg også udviklingen over flere regnskabsår, så du ikke drager konklusioner på baggrund af et enkelt år.

Hvem ejer og leder virksomheden?

Kortlæg ejer- og ledelsesstrukturen via CVR-oplysningerne. Se på direktører, bestyrelsesmedlemmer, stiftere og ejerforhold for at forstå, hvem der reelt træffer beslutningerne, og hvem der har økonomisk interesse i virksomheden.

Undersøg, om der er sammenfald mellem ejere, ledelse og bestyrelse. Det kan være relevant for governance, interessekonflikter og beslutningskraft.

Hvis de samme personer optræder i flere roller, bør du være opmærksom på, hvordan beslutninger træffes og kontrolleres.

Brug registreringshistorikken til at se ændringer i ledelse, adresse og navn. Mange ændringer over kort tid kan være et opklaringspunkt, men behøver ikke i sig selv være et problem.

Spørg ind til baggrunden, så du ved, om der er tale om fx ejerskifte, omstrukturering eller noget andet.

Røde flag i virksomhedens historik

Følg udviklingen i antal ansatte over tid, navneændringer, adresseflytninger og ledelsesskift. Brug registreringshistorikken og de virksomhedsdata, hvor ændringer i virksomhedsnavn, antal ansatte, adresse m.m. fremgår.

Pludselige eller gentagne ændringer kan være et rødt flag, men er ikke i sig selv bevis på problemer. Det afgørende er, om ændringerne kan forklares logisk, og om de passer med virksomhedens økonomiske udvikling og den historie, du får fortalt.

Sammenhold historikken med regnskaberne. Hvis aktivitetsniveau, omsætning eller medarbejderantal falder samtidig med ledelsesskift eller adresseændringer, bør du stille uddybende spørgsmål.

Har virksomheden udenlandske forbindelser?

Hvis ejerforhold eller datterselskaber peger uden for Danmark, kan du slå de relevante udenlandske CVR-registre op for at verificere selskabsforhold, ejerskab og virksomhedstype.

Mange udenlandske registre tilbyder en engelsk udgave, og din browser kan ofte oversætte siderne til dansk eller engelsk.

I England/Storbritannien findes registret Companies House. CVR-nummer kaldes her 'Company number'. Du kan finde virksomhedsinformation som ejerskab, adresse og branche m.m. og se, hvilken virksomhedstype der er tale om, fx PLC eller LTD.

I Sverige findes registret Bolagsverket. CVR-nummer kaldes her 'Organisationsnummer'. Du kan tjekke et svensk CVR-nummer og se virksomhedstypen, fx Aktiebolag, Enskild näringsverksamhet, Handelsbolag eller Kommanditbolag.

Brug de udenlandske registre til at bekræfte, at den udenlandske enhed eksisterer, og hvordan den er knyttet til den danske virksomhed.

Saml billedet før du køber

Opsummer dine økonomiske fund fra årsrapporter og nøgletal, dine ejermæssige fund fra CVR-oplysningerne og dine historiske fund fra registreringshistorikken.

Lav en liste over de spørgsmål, du stadig mangler svar på. Det kan fx være, hvordan udsving i resultatet forklares, hvorfor ledelse eller adresse er skiftet, hvem der reelt ejer virksomheden, og hvad planerne er fremadrettet.

Brug spørgsmålene i dialogen med sælger eller ledelse, før du træffer beslutning. Bed om dokumentation, der kan bekræfte svarene, og vær opmærksom på forklaringer, der ikke kan understøttes af regnskaber, registreringer eller andre verificerbare kilder.

Hvis noget ikke kan forklares eller dokumenteres, bør det veje i din samlede beslutning.